Det går mod høst og dermed tid til de mere stille og eftertænksomme sysler. NFF byder på følgende foredrag:

Aglaias dans - på vej mod en æstetisk tænkning

ved Dr.phil. Dorthe Jørgensen, Århus Universitet

Hvad vil det sige at være kreativ? Hvordan får man en skøn sjæl? Er det at betragte sig selv og sit liv som et kunstværk?

Vi siges at leve i et videnssamfund, men hvad er det for viden, vi prioriterer, og er der plads til visdom? Man siger også, at vi lever i globaliseringens tidsalder, men samtidig florerer individualismen. Kan begreber som 'skønhed' og 'kreativitet' da have positiv betydning? Hvad kan det æstetiske blik på tilværelsen tilbyde?

Æstetik handler ikke bare om kunst og underholdning, men om erfaring og tænkning. Men hvad vil det sige at tænke æstetisk, og hvad har det med visdom at gøre? Hvilken betydning har dømmekraftens udvidede tænkemåde for samfundet? Der er brug for mere filosofisk tænkning, men af den æstetiske slags. For det er ved at tænke æstetisk, man i tanken formår at være flere steder på én gang. Det er sådan, man kan bringe begreberne i bevægelse og favne vidt, tænke nyt uden at sætte tradition og overlevering over styr.

Foredraget tager afsæt i Dorthe Jørgensens bog, udgivet februar 2008: Aglaias dans - På vej mod en æstetisk tænkning.

Bogens bagsidetekst:

»Der er brug for mere filosofisk tænkning. Den filosofiske tænkning kan kvalificere forståelsen af, hvad f.eks. videnskab, humaniora og universiteter er. Den har også betydning for handlingslivet, f.eks. for politikken og pædagogikken. Dorthe Jørgensen demonstrerer igennem 34 tekster, at man - hvor uvant det end lyder - må bevæge sig på et vist abstraktionsniveau for at tænke konkret. Teksterne spænder fra aviskronikken til disputatsforsvaret, men deler den samme stræben efter at formulere og praktisere en æstetisk tænkning.

For hvad er det for filosofisk tænkning, der er brug for? Det er erfaringsnær filosofi. Filosofien må være fænomenologisk, og det betyder, at den må være æstetisk. Det handler om i tanken at kunne være flere steder på én gang. Så man kan bringe begreberne i bevægelse og favne vidt, tænke nyt uden at sætte tradition og overlevering over styr. Denne udvidede tænkning er den æstetiske tænkning: Den er skøn.

Dorthe Jørgensen er dr.phil. i filosofi og idéhistorie. Hun har udgivet en lang række bøger, bl.a. Skønhedens metamorfose - De æstetiske idéers historie (2001), Viden og visdom - Spørgsmålet om de intellektuelle (2002), Historien som værk - Værkets historie (2006) og Skønhed - En engel gik forbi (2006).«

Arrangementet afholdes i samarbejde med Folkeuniversitetet.

Dato og tid: onsdag, 1. oktober 2008, kl. 19 - 21
Sted: Strandvejen 12-14, Plan 3, lokale 413
Pris: kr. 95,-

Tomhedsfølelse og ondskab

ved Mag.art. Mogens Pahuus, Aalborg Universitet

At der en sammenhæng mellem tomhedsfølelse og ondskab er en tanke, som udfoldes på noget forskellig måde hos Kierkegaard (indsluttethed og dæmoni), Nietzsche (ressentiment) og Løgstrup (kredsende livsytringer). Det er denne tanke jeg skal udfolde i en teori om, hvordan (en bestemt form for) ondskab er mulig, og som jeg skal illustrere gennem en analyse af J. P. Jacobsens novelle ”Et skud i tågen”. (Min bog fra sidste år, Tomhedsfølelse og ondskab, indeholder mange andre litterære eksempler, men dog ikke dette).

Foredraget tager afsæt i Mogens Pahuus' bog: Tomhedsfølelse og Ondskab. En filosofisk og litterær analyse (2007).

Bogens bagsidetekst:

»Tomhedsfølelsen er følelsen af, at alt dybest set er ligegyldigt, at der ikke er noget, der virkelig betyder noget. Men hvad er bestemmende for, om vor verden og vort bliver præget af tomhed eller fylde, opfyldelse og meningsfuldhed? Det spørgsmål forsøges besvaret dels gennem filosofiske refleksioner, dels gennem analyser af fire forfatterskaber, hvor dette spørgsmål står centralt: Jørgen Nielsens, Pär Lagerkvists, Herman Bangs og H. C. Branners.

Ondskab er det at skade andre, der hvor vi gør det med vilje eller i det mindste kan gøre for det vi gør. Man hvad er det dog, der kan få os til at indtage den holdning over for andre? Igen forsøges spørgsmålet besvaret gennem både filosofiske overvejelser og litterære analyser, denne gang af centrale værker af Dostojevskij og Martin A. Hansen. Det viser sig nu, at der er en betydningsfuld sammenhæng mellem tomhedsfølelse og ondskab.

Bogens første hovedtese bliver derfor, at tomhedsfølelse ikke blot fører til opløsning af og ødelæggelse af vor egen tilværelses fylde og meningsfuldhed, men også ofte fører til, at vi aktivt ødelægger livet for de andre.

Bogens anden hovedtese er, at det der forårsager tomhedsfølelsen er at vi mister den levende vekselvirkning med andre og glider ud i indesluttethed, og det er dels vor egen skyld, dels skyldes det samfundsmæssige forhold.

Bogens handlingsanvisning bliver da denne: Både for vor egen og for andres skyld må vi dels arbejde for at skabe samfundsmæssige rammer for tilværelsen, der fremmer vores mulighed for stå i en levende udveksling med andre og med verden, dels arbejde for - i vort personlige liv - ikke at miste forbindelsen med de andre og verden.«

Mogens Pahuus er mag.art. i Filosofi og docent ved Aalborg Universitet. Pahuus er en af Danmarks mest publicerende filosoffer og har udgivet en omfattende række bøger og artikler. Et lille udvalg fra et stort forfatterskab, som i vid udstrækning behandler livsfilosofiske emner med afsæt i et eller flere skønlitterære forfatterskaber: Filosofisk antropologi (1975), J.P. Jacobsens forfatterskab (1986), Livsfilosofi (1986), Livet Selv (1993), Karen Blixens livsfilosofi (1995), Det gode liv. Indføring i livsfilosofi (1998), H.C. Andersens livsfilosofi (2005).

Dato og tid: tirsdag, 11. november 2008, kl. 19 - 21
Sted: Danmarksgade 11, Aalborg Studenterkursus, Foredragssalen (indgang gennem porten)
Pris: kr. 75,-